Mad og Champagne

Mange kender kun champagne i forbindelse med fester og til nytår. Derfor er det langt fra alle der tænker på mad når der tales champagne.

Meget champagne er særdeles velegnet til mad. Champagneproducenterne bruger kun 3 forskellige druer til at fremstille deres champagne med, men der er et utal af drue blandinger, gæringsmetoder i førstegæringen, sukkertilsætning, 2. gæring, degorgering og lagring.

Derved kommer der også mange forskellige smagsnuancer. Nogle er søde. Andre er tørre. Nogle er kraftige mens andre er sarte. Fælles for dem er, at man skal finde den champagne der passer til lejligheden. Næsten alle champagner kan drikkes når man blot har lyst til et glas champagne. Skal du vælge en champagne til en madret er der nogle få gode råd, der kan være gode at følge.

Druernes egenskaber

Pinot Noir er den mest plantede drue i champagneområdet. 38 % af arealet i champagne er beplantet med denne mørkerøde drue. Druen vokser bedst i kalkstens jordbund og det passer fint med de jordbundsforhold der er mest af i champagneområdet. Pinot Noir er oprindelig en rødvinsdrue men da den vokser bedst i køligt klima og kan høstes allerede i august/september er den attraktiv for champagne bønderne. Til gengæld knopskyder Pinot Noir så tidligt på året, at der kan forekomme frost i champagneområdet. Pinot Noir er ikke glad for frost i denne knopskydnings periode og høstresultatet bliver noget magert de år, hvor der er sen frost.

Smagsmæssigt er Pinot Noir den drue, der giver champagnen krop, fylde, frugtighed og dybde. Den har ofte noter af svampe som udvikler sig og bliver mere tydelig med alderen på champagnen.

Pinot Meunier kaldes i dag bare for Meunier. Meunier er en mutation af Pinot Noir og dermed en meget nær slægtning. Navnet Meunier, som betyder møller, kommer af, at Meunier plantens blade ser ud som om de er dækket med et tyndt lag mel.

Meunier druen er i dag lige så udbredt som den sidste drue, Chardonnay. Begge druer er plantet på 31 % af jorden i Champagne. Meunier druen er også en mørkerød drue men den knopskyder senere end Pinot Noir og derfor er den ikke så sårbar i forhold til frost i april. Den modner også tidligere end Pinot Noir.

Smagen er lidt anerledes end Noir. Der er knap så meget Tannin (garvesyre) i Meunier og den er blødere end Noir. Til gengæld en den væsentlig mere frugtig. På grund af det lave tannin indhold er Meunier vine ikke så langtidsholdbare til kælderlagring. Det giver champagnen liv og komplethed at anvende Meunier i sit blend. Det er sjældent man ser 100 % Meunier champagner men de findes. Efter min mening styrker det smagen at bruge Meunier i sit blend.

Chardonnay er en grøn drue som er blevet meget populær i Champagne. Lige som Meunier dyrkes den på 31 % af arealet i Champagne. Man kender ikke druens oprindelse men den vokser bedst på kalket jord som der er meget af i champagneområdet. Lige som Pinot Noir sætter Chardonnay planten sine knopper tidligt og denne plante kan heller ikke lide april frost. Ellers er det en hårdfør druesort med mange smagsnuancer. Den har smagsnoter henad søde majs, citrus, grønne æbler og friskhed. Chardonnay giver lette og elegante champagner og druen har ry for at besidde alle champagnens kernekvaliteter. Champagner med højt indhold af Chardonnay drue kan ligge i kælder i lang tid og modne og bliver kun bedre.

Smagen er så frisk og markant, at denne champagne kan bruges til meget forskellig mad. Her taler vi sea food, kylling, svinekød og lam.

Her under Champagne og mad vil vi give noget inspiration til, hvordan I kan vælge en fantastisk champagne til forskellige retter. Vi lægger løbende opskrifter ud med anbefalinger af champagne og vi skriver om det er vores egne erfaringer eller om vi har fået dem andetsteds fra.

I er meget velkommen til at byde ind med jeres favorit opskrifter og champagner.

VELBEKOMME